Du har ingen varer i din varekurv.
Filters
Søg
Close

Om Kreiberg Bøttcher

Ny salon favner bredt

Ud over hårbehandlinger og makeup tilbyder de to frisører bag den nye salon ’Kreiberg Bøttcher’ på Torvet permanent makeup, parykker og hårtabsløsninger til mænd og kvinder, bl.a. kræftramte.

Det er meget mere end en frisørsalon, som er åbnet i gården bag Torvet 7. Bag salonnavnet ’Kreiberg Bøttcher’ står de to frisører Adeleine Kreiberg og Pia Bøttcher, og de mestrer flere discipliner end klip, føn og farve.

”Ideen er at tilbyde en bred vifte af behandlinger, som favner bredere end den gængse frisør eller skønhedsklinik. Derfor tilbyder vi alt fra kosmetisk tatovering til parykker og frisørbehandlinger med udgangspunkt i grønne produkter,” siger Pia Bøttcher. Hun tager sig af kosmetisk tatovering, mens Adeleine Kreiberg arbejder med toupéer, parykker og extensions.

Grønne produkter

Kreiberg Bøttcher anvender kun organiske pigmenter i kosmetisk tatovering. Alle hårfarver er miljøvenlige og uden kemi, og salonens shampooserier er svanemærkede.

Adeleine Kreiberg og Pia Bøttcher har planer om løbende at afholde kurser og events, hvor de vil give deres ekspertise videre.

Skriv en kommentar
Kategorier
Blog arkiv